Politik­ker og prin­cip­per

Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet og udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. På Grejsdal Skole tolererer vi ikke mobning.

Definition af mobning:
Hvad er mobning, og hvordan skal vi forstå mobning?

Børn kan være hårde ved hinanden. De driller og udfordrer hinanden. Når drillerierne bliver vedvarende, når tonen bliver grovkornet, og når et barn bliver udelukket fra fællesskabet, så er der tale om mobning.
Mobning er et gruppefænomen og en kultur. Mobning forudsætter mere end blot et offer og en mobber, nemlig tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.
- Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab både tilstede og digitalt, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller
- Mobning kan være en måde at skabe et fælleskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter
- Uanset om mobningen foregår i skolegården, i fritiden eller via digitale medier kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer
- Mobning er det synlige tegn på, at der er en ubalance i den sociale sammenhæng barnet indgår i.

Værdigrundlaget
På Grejsdal skole har vi tre værdier, som præger fællesskabet i skolen og SFO'en:

• Ansvarlighed
• Anerkendelse
• Mangfoldighed

Ved ansvarlighed forstår vi: En forpligtigelse til at tage sig af mennesker eller et anliggende og at følge op, hvis noget går galt. At være ansvarlig betyder, at tage ansvar.

Ved anerkendelse forstår vi: At man forholder sig til et anliggende på en åben og positiv måde. Samtidig forstår vi, at anerkendelse er, at man udtrykker sig positivt eller konstruktivt, når man er tilfreds eller utilfreds med noget.

Ved mangfoldighed forstår vi: Respekt for individet, åbenhed over for andre kulturer, tolerance og accept af andres holdninger. Samtidig forstår vi mangfoldighed som anerkendelse af forskellighed blandt medarbejderne, elever og forældre.

Alle elever på Grejsdal Skole har ret til og er forpligtet i fællesskabet, og eleverne støttes i dette bl.a. i arbejdet i elevrådet, med legepatrulje og skolepatrulje.

Formål
Formålet med antimobbestrategien er, at alle børn er trygge og en del af fællesskabet. Når vi taler om mobning, så forstår vi det som en ubalance i fællesskabet
Når børn føler sig mobbet er det de voksnes ansvar at hjælpe barnet og fællesskabet.
Derfor har vi følgende indsatser:

• Vi har en forebyggende indsats mod mobning (nedskrevet i dette dokument)
• Vi har en indsats mod mobning: Opstår mobning så handler vi på den
• Indsatsen mod mobning er et fælles anliggende for skolens ansatte, elever og forældre
• Indsatsen mod mobning sker som et samarbejde mellem skole og hjem
• Børn som bliver mobbet får hjælp af de voksne
• Fællesskaber i ubalance får hjælp af de voksne
• Vi har skolepatrulje og legepatrulje
• Skolen har et elevråd med deltagelse fra alle klasser
• Vi afholder årligt en trivselsdag, ligesom vi har fokus på fælles oplevelser og traditioner, bl.a. høstfest, skolefester og forårsfest.

Hvad gør vi for at forebygge mobning på skolen

Ledelsen

• Italesætter at skolen er et inkluderende fællesskab
• Italesætter at mobning er en ubalance i fællesskabet
• Tager ansvar for, at alle medarbejdere, elever og forældre forstår deres rolle i den forebyggende indsats mod mobning
• Sikrer at antimobbestrategien er kendt af ansatte, elever og forældre
• Sikrer evaluering af antimobbestrategien i samarbejde med elever, forældre og skolens medarbejdere
• Sikrer at resultater fra trivselsmåling og undervisningsmiljøvurdering benyttes i forhold til at forebygge og bekæmpe mistrivsel. Ledelsen sikrer endvidere, at der sker opfølgning og justering af skolens indsats mod mobning.
• Tager ansvar for, at elever på alle klassetrin i samarbejde med medarbejderne hvert år formulerer mål omkring klassefællesskab og trivsel, og at disse løbende evalueres og justeres
• Prioriterer at hele personalegruppen løbende arbejder med at skabe og fastholde fælles værdier, som skolen skal bygge på, så der er en fælles forståelse for, hvordan de gennem deres holdninger og handlinger kan skabe og fastholde en inkluderende skole- og klassekultur
• Sætter fokus på fælles retningslinjer for medarbejdernes klasserumsledelse, som skal medvirke til at skabe trygge klassefællesskaber.
• Sætter fokus på, at medarbejderne arbejder med Grejsdal Skoles IT-Politik, som omfatter digital dannelse.
• Prioriterer, at ressourcepersoner uddannes og trænes i at udbrede og forankre viden om mobning og digital dannelse og redskaber til forebyggelse og intervention mod mobning, så det sikres, at alle medarbejdere har viden og kompetence til at styrke trivsel og forebygge og intervenere mod mobning.
• Har udarbejdet retningslinjer for krænkende sprog og adfærd.

Medarbejderne

• Anvender den faglige viden der er omkring mobning og trivsel i fællesskabet – for eksempel www.alleforenmodmobning.dk.
• Arbejder forebyggende og indgribende i forhold til mobning ud fra en forståelse af, at mobning er udtryk for ubalance i fællesskabet
• Inddrager elever og forældre i arbejdet med at skabe balance og god trivsel i fællesskabet
• Formulerer sammen med elever og forældre årligt mål for klassefællesskab og trivsel
• Medvirker til at skolens fælles værdier er synlige og retningsgivende for samværet i skolens hverdag.
• Tager ansvar for kvaliteten af samværet i fællesskabet ved at være en tydelig klasserumsleder med afsæt i hvordan vi arbejder professionelt med børnene på Grejsdal Skole.
• Arbejder bevidst med elevernes digitale dannelse og god digital opførsel, og er tydelig i sine anvisninger om etisk korrekt adfærd på digitale medier, jf. Grejsdal Skoles IT-politik

Eleverne

• Er bevidst om deres egen rolle og ansvar i forhold til mobning. Er eleven; offer, mobber, medløber eller passiv
• I samarbejde med medarbejdere og ledelse sætter elevrådet fokus på elevernes trivsel, inkluderende fællesskaber og mobning samt på gode omgangsformer både fysisk på skolen og online
• Elevrådet sætter fokus på, at eleverne handler på situationer, både off- og online, der er grænseoverskridende, og siger fra, også når de ikke selv er involveret i problemet
• Elevrådet opfordrer eleverne til at involvere voksne ved problemer med mobning og ensomhed
• Eleverne øver vores faste strategi: Sig stop, gå væk og find en voksen

Forældrene

• Skal være opmærksomme på, at de er vigtige rollemodeller, som deres børn identificerer sig med, iagttager og lærer af – også digitalt
• Forældregruppen arbejder med at etablere et godt socialt miljø blandt klassens forældre
• At forældrene tager medansvar og engagere sig i hele børnegruppens trivsel, og at forældrene søger at motivere deres barn til at interessere sig for alle børn i børnefællesskaberne – for inspiration se forældrefiduser.dk
• Understøtter inkluderende børnefællesskaber ved i hjemmet at sætte fokus på, at der skal være plads til forskellighed
• Deltager aktivt og konstruktivt, når trivsel og mobning tages op på forældremøder, skole-hjemsamtaler m.m.
• Har fokus på at deres barn lærer at løse konflikter selv og sammen med jævnaldrende og inddrager voksne, når der er behov for det
• Snakker løbende med deres barn om, at hvis de eller andre børn mistrives på grund af mobning eller ensomhed, skal de søge hjælp og støtte hos en voksen, de har tillid til
• Er nysgerrige på deres barns digitale liv, og løbende taler med deres barn om, hvordan de bruger de sociale medier og digitale spil på en god og respektfuld måde med henblik på at undgå deling af krænkende beskeder og billeder.
• Inddrager med det samme skolens medarbejdere og andre forældre på skolen, hvis der er bekymring for, at der foregår mobning, eller at der er børn som står uden for fællesskaberne

Hvordan griber vi ind hvis vi oplever mobning eller digital mobning

Håndtering af mobning

Det er vigtigt, at tiltag ikke rettes mod enkeltindivider men mod den destruktive kultur i gruppen.

Håndtering af mobning sker via tre trin:

1. En analyse af problemet forud for valg af håndteringsstrategi
2. Planlægning af tiltag
3. Evaluering og opfølgning

Skolen skelner mellem initiativer, der er kortvarige, og initiativer, der arbejder med bagved liggende problematikker, som kan fordre en længerevarende indsats og opfølgning. Begge dele kan være nødvendige.

Ledelsen

• Ledelsen er ansvarlig for at der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag, som omfatter, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet.
• Foranstaltningerne i handlingsplanen kan være kort– og langsigtede og kan ligge på skole-, klasse- eller individniveau. Det er ledelsen, der sammen med det fagprofessionelle personale vurderer, hvilke tiltag der bedst muligt kan løse problemerne i det konkrete tilfælde.

Medarbejderne

• Tager ansvaret for at løse ubalancen i fællesskabet på sig ud fra den udarbejdede handleplan
• Sikrer at de elever, der har behov, kan tale med en voksen, de har tillid til
• Tager kontakt til involverede parter samt disses forældre
• Inddrager efterfølgende det fællesskab som offer og mobber er en del af, og iværksætter handleplanen som skal sikre, at der bliver arbejdet med ubalancen i fællesskabet
• Handleplanen bør involvere hele børnefællesskabet, klassens lærere, forældre samt evt. fagpersoner
• Løbende status og evaluering af handleplan med relevante parter

Eleverne

• Blive bevidst om egen rolle, og tager ansvar for egne handlinger eller manglende handlinger
• Arbejder med at finde tilbage til de værdier og den adfærd, som klassen har talt aftalt.
• Husker at bruge strategien: Sig stop, gå væk, find en voksen
• Bliver bevidst om at tale positivt om alle i fællesskabet for at styrke dette

Forældre

• Bakker op og bidrager konstruktivt til den handleplan skolen iværksætter – det kan bl.a. indebære møder
• Taler med eget barn om mobningen, om plads til forskellighed, og om hvad de selv og deres barn kan bidrage med for at genskabe balancen i fællesskabet
• Taler positivt om alle børn og voksne i fællesskabet for at understøtte dette

 

Desuden henvises helt generelt til Grejsdal Skoles handleplan for Skole-hjem-samarbejde samt IT-Politik på Grejsdal Skole samt til ”Hvordan vi arbejder professionelt med børnene på Grejsdal Skole”.

Revideret og godkendt august 2022

Skolebestyrelsen har i 2023 vedtaget et sæt fællesskabsregler, som vi følger på Grejsdal Skole.

Regler for fællesskabet på Grejsdal Skole.

På Grejsdal skole skal alle kunne trives, være trygge i sunde og givende fællesskaber med hinanden. Nedenstående skal danne grundlag for en god og tryg skole- og SFO-dag, hvor vi kender rammerne.
Helt grundlæggende følger vi disse bærende principper:

• Vi bruger vores sunde fornuft
• Vi viser hensyn til andre med vores adfærd
• Vi tolererer aldrig mobning, vold, trusler eller grænseoverskridende sprogbrug
• Vi taler pænt, både med hinanden, om hinanden og om os selv

Nedenstående anvisninger skal altid overholdes:

• Vi færdes roligt, når vi færdes indendørs. Vi går når vi er indendørs og tager hensyn til andres undervisning med vores adfærd
• Vi er ansvarlige for vores eget nærområde, dvs. vi rydder op efter os selv, både i undervisning, pauserne og SFO.
• Vi bliver på skolens område, som begrænser sig til undervisningsområder, samt anviste udeområder, ellers skal vi have en aftale med en lærer.
• Færdsel på skrænten? (Input ønskes på personalemøde)
• Vi respekterer hinandens og skolens områder og inventar. Derfor spørger vi altid om lov inden vi låner/bruger andres og skolens ting, og færdes kun der hvor det er meningen
• Vi opfører os ordentligt på de sociale medier, da opførsel her kan påvirke det, der sker i skolen
• Vi bruger mobiltelefoner således at vi ikke udstiller andre
• Der spilles kun fodbold på multibanen og boldbanen (5. og 6. Årgang)
• I skoven og på skrænten passer vi på naturen og bliver på jorden med vores aktiviteter
• I morgentrafikken følger vi alle, skolepatruljens anvisninger for vores alles sikkerhed

Vi ønsker at alle skal have en god og tryg skoledag, og derfor skal alle bidrage, ved at overholde ovenstående ordensregler. I særlige tilfælde hvor omstændigheder kræver det, kan det enkelte team midlertidig skærpe reglerne, for at opretholde et godt læringsmiljø.

Ordensreglerne henviser i øvrigt til:
Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen

Ovenstående er behandlet i skolebestyrelsen i 2023

Baggrund

Teknologien er i en rivende udvikling indenfor alle områder. I privatlivet, i skolelivet, i

uddannelseslivet, og i erhvervslivet bliver digitale medier i stigende grad indarbejdet som en naturlig og værdiskabende del af den daglige praksis. Derfor har den danske regering et særligt fokus på at digitale medier også bliver en integreret og dermed naturlig del af den måde man forstår folkeskolens fag.

IT og mediers indtog i folkeskolen anser skolebestyrelsen som en overvejende positiv

udvikling. Men denne udvikling stiller også forældre, elever og skole overfor nogle fælles

udfordringer, såsom:

• Sociale medier og computerspil kan fremme kommunikation og fællesskab mellem børnene, men tillige kan antage en både ligefrem og rå tone, og dette kan potentielt ende med social udstødelse og mistrivsel hos det enkelte barn.
• Børns og unges øgede brug af digitale medier kan få indflydelse på den enkeltes sundhed, idet både kost, motion og søvn kan nedprioriteres til fordel for forholdsvist stillesiddende deltagelse i diverse aktiviteter på internettet. Og dette suppleres ofte af et socialt gruppepres om hele tiden at være ”online”.

Ovenstående udfordringer aktualiserer et fælles ansvar for at skabe rammer om brugen af digitale medier i samarbejde mellem det pædagogiske personale og forældre til elever på Grejsdal Skole.

Skolebestyrelsens princip for området digitale medier

I Vejle Kommune er der udarbejdet en klar og omfattende IT-strategi, som også Grejsdal Skole er en del af. For Grejsdal Skole er der sat en dagsorden, der handler om at udvikle fagene med IT, og som gennem målrettet arbejde og kritisk stillingtagen skal udvikle elevernes digitale dannelse. Digitale medier indgår derfor som en naturlig og integreret del af undervisningen, og der er sat en meget vigtig fælles dagsorden, der handler om, at udvikle elevernes/børnenes digitale dannelse bl.a. gennem dialog og læring af ordentlig (etisk) og lovlydig (moralsk) anvendelse og færden på internettet.

Til sammen skal forældrenes og skolens fælles ansvar og samarbejde skabe bedre betingelser for eleverne/børnenes læring og trivsel.

Formål

Princippet for IT og medier skal sikre:

• at Grejsdal Skole i tråd med Vejle Kommunes IT-strategi gør digitale medier til en vigtig del af elevernes arbejde med og i fagene.
• Rammer for samarbejde mellem forældrene og Grejsdal Skole omkring elevernes anvendelse af IT og medier i pauser og SFO
• at forældrene får et grundlag for, at tage ansvar og bidrage til eget barns brug og anvendelse af IT og medier

Mål

• Eleverne skal i stigende grad opleve IT og medier som naturligt integreret i fagene, herunder, hvordan de kan indgå i et lærende og værdiskabende samarbejde med andre.

• Eleverne skal i skoleforløbet lære hvordan man gebærder sig ordentligt (etisk) og lovlydigt (moralsk) på internettet.

• Eleverne skal i stigende grad opleve, at forældrene og Grejsdal Skole samarbejder (kommunikerer) omkring den enkelte elevs måde at bruge og anvende IT og medier på.

Brugen af skolens digitale medier

Skolens digitale medier er primært til brug i undervisningen.

Der er følgende rammer om brugen af IT i pauser og i SFO-tid:

Eleverne må som udgangspunkt ikke anvende skolens IT-udstyr i pauser eller SFO, undtaget efter konkret aftale.

Undtaget herfra er, hvis digitale medier indgår i en pædagogisk aktivitet – dette kan både være for hele klasser, grupper af elever eller enkeltelever.

Når elever bruger devises i skolen (både skolens og elevens egne medbragte), gælder følgende:

• Værktøjer, spil o.lign. skal til enhver tid overholde PEGI’s aldersmærker (som sikrer at børn kun møder alderssvarende indtryk via de digitale medier)
• Alle skal overholde god Web-etik på internettet. Man må på ingen måde genere andre brugere af nettet. Danske og internationale love og regler om ophavsret m.m. skal overholdes af brugeren.
• Elevernes misbrug af sociale medier og AULA, som enten er ulovlig eller skadelig for enkelt elever eller skolens omdømme, vil der blive grebet ind over for af skolens ledelse.
• Eleven har selv ansvaret for de handlinger, som han eller hun foretager på internettet. Skolen kan på ingen måde gøres ansvarlig for elevens eventuelle misbrug af internettet.

Mobiltelefon skal fortsat være slukket i timerne med mindre den bruges som et redskab ifølge aftale med læreren. Det samme gælder smartwatch og andre ure, som har adgang til mail, internet, opringningsfunktion mm.

Mobiltelefoner bruges heller ikke i pauser eller i SFO, medmindre de indgår i en planlagt pædagogisk aktivitet.

Skolens ansvar

• Skolen forholder sig til, hvordan man i dagligdagen kan involvere forældrene som medansvarlige for elevernes brug og anvendelse af IT og medier.

• Skolen forholder sig til, om man kan inddrage lokalsamfundet i emner omkring IT og medier.
• Skolen fører tilsyn med elevernes færden på internettet i skoletiden, og samarbejder med forældrene om dialogen om denne færden.
• Vi har ikke filter på skolens medier. Vi ser i stedet dialogen som en del af den digitale dannelsesproces og vil tale med børnene om de problematikker, der kan opstå, hvis de eksempelvis kommer ind på uheldige side eller laver ulovligheder.
• Skolen udarbejder udmøntning af principperne, herunder konkrete retningslinjer og passende konsekvens, hvis retningslinjerne overtrædes

Forældrenes ansvar

• Som forældre har man ansvar for, at børnene bruger de sociale medier med omtanke, respekt og ansvarlighed både på og uden for skolen. Forældrene skal oplyse deres børn om det etiske og moralske ansvar, der er forbundet med brug af de sociale medier. For at skabe et fælles grundlag kan dette gøres aktivt via aftaler indgået i klasseforældrerådene.
• Bliver man som forældre ringet op vedrørende konflikter i skoletiden fra barnets mobil, så bør man opfordre barnet til at kontakte en voksen. Vi forventer, at I som forældre har tillid til, at personalet løser konflikten bedst muligt.
• Hvis man som forælder har behov for at få kontakt med sit barn i løbet af skoledagen, bedes man ringe til skolens kontor (eller SFO’ens telefon).
• Skolen opfordrer forældre til følge med i deres børns færden på de sociale medier.

I den forbindelse henviser skolen til Medierådets 10 gode råd - når børn går online

http://www.Medieraadet.dk

Samt Pegi’s aldersmærker, se mere på linket nedenfor:

http://www.pegi.info/da/index/id/128

Inspiration til forældre, børn og personale findes på https://www.godagpaanettet.dk/

Princippet er redigeret i skolebestyrelsen den 24. august 2021

Skolebestyrelsen på Grejsdal Skole vil gerne bakke skolen op i arbejdet med, at eleverne møder i skolen og er undervisningsparate. Ved undervisningsparat forstår vi, at eleverne er friske og veludhvilede efter en passende nattesøvn, at de har fået en god morgenmad, og at de kommer i skole med de ting i tasken, som de skal bruge samt med en sund og mættende madpakke, som giver energi i løbet af skoledagen. I skoletiden sikres elevernes bevægelse i skoletiden af reformens krav om bevægelse samt skolens ordning med at alle elever skal være ude i den første halvdel af alle frikvarterer.

Vi forstår sundhed i bred forstand, sådan som det er formuleret i WHO’s sundhedsbegreb. Sundhed er her bredt defineret som at "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse" (WHO 1948).

Derfor retter sundhedsrådene sig både mod skolen og mod hjemmene og dækker primære områder som kost, søvn og bevægelse.

Skolen

Kost

Grejsdal skole lægger vægt på i samarbejde med forældrene at lære børnene gode mad- og levevaner. Der skal være fokus på sund mad, når der laves mad i skoletiden og i SFO'en. Det være sig i skolekøkkenet, i bålhytten og i forbindelse med temauger. Skolen optræder som det gode eksempel, og på den måde inspirerer børnene - og forældrene - til at finde sunde alternativer til slik og kage. I madkundskab i 6. klasse arbejder eleverne med sund kost, herunder den sunde madpakke.

Bevægelse

Forskning viser tydeligt, at trivsel, velvære og indlæring styrkes af bevægelse. På undervisningsportalen EMU kan man læse om bevægelse, både hvorfor og hvordan man kan arbejde med dette: https://emu.dk/grundskole/varieret-undervisning/bevaegelse.

Skolen har indført, at alle elever skal være udendørs i mindst halvdelen af alle frikvarterer. Dette sikrer frisk luft og bevægelse. Ud over dette er lærere og pædagoger forpligtede til at inddrage bevægelse i undervisningen – både som ”luftere” og anden form for bevægelse, men også som pædagogisk planlagt bevægelsesaktivitet i forbindelse med undervisning i fagene – uanset om det er matematik, dansk eller andre fag.

Forældre

Kost

På Grejsdal Skole forventes det, at eleverne har mad med hjemmefra, og at denne er sund. Forældrene har til enhver tid ansvaret for indholdet af børnenes madpakker. Vi opfordrer til sund mad, der giver børnene energi. Madpakken bør derfor følge Fødevarestyrelsens ernæringsanbefalinger og indeholde grønt og frugt, groft brød, kød eller æg og fisk. Madpakken kan f.eks. indeholde agurk, gulerødder og banan, rugbrød, skinke og æg og lidt makrel.

Madpakken bør ikke indeholde slik, kage, chips, sodavand og saftevand.

Der kan findes ideer og viden om kost og madpakker på følgende link: http://altomkost.dk/

Når børnene deler ud i forbindelse med fødselsdage, er det op til forældrene, hvad der deles ud. Vi ønsker ikke at forbyde et stykke slik i den anledning, men vi opfordrer til, at man overvejer det sunde alternativ. Vi opfordrer til, at man på forældremøder i hver klasse laver aftaler om uddeling til fødselsdage. Det kan være, at man i fællesskab bliver enige om, at der altid vælges det sunde alternativ, eller det kan være, at man bliver enige om, at det er op til den enkelte, så der er fælles fodslag i den enkelte klasse.

Søvn

Et sundt børneliv indeholder udover sund kost også sunde vaner omkring og søvn. På hjemmesiden sundhedsplejersken.dk kan følgende anbefalinger om børns søvnbehov læses:  

Børn 4-6 år sover 10 – 12 timer om natten, 7-12 årige 9-10 timer og 13-18 årige 8-10 timer.

Alt efter dit barns alder kan for lidt søvn resultere i irritabilitet (dit lille barn bliver “pjevset”), større børn kan få koncentrationsbesvær, dårligt humør og nedsat indlæring.

Tillige anbefales følgende hjemmeside, hvor der er en god artikel om, hvad vi ved om børns søvn: https://www.centerforboerneliv.dk/artikler/item/120-god-og-darlig-sovn-hos-born-og-unge  

Bevægelse

Sidst men ikke mindst viser forskning tydeligt, at trivsel, velvære og indlæring styrkes af bevægelse. Dette er velbeskrevet i forbindelse med folkeskolereformen i 2014. På undervisningsportalen EMU kan man læse om bevægelse: https://emu.dk/grundskole/varieret-undervisning/bevaegelse.

Det er skolens ansvar, at eleverne får tilstrækkelig bevægelse i den tid, eleverne er her. Imidlertid spiller hjemmet og forældrene en væsentlig rolle for barnets trivsel – også hvad angår bevægelse. Og det er en god ide at opfordre børn til bevægelse, f.eks. ved at større børn cykler til og fra skole.

Drøftet og vedtaget i skolebestyrelsen, februar 2020

Baggrund 
På Grejsdal Skole lægger vi vægt på, at der er en god dialog mellem skole og hjem. Samarbejdet bygger på gensidig tillid og respekt for hinandens roller.  

Rammen om samarbejdet bygger på følgende tre principper, der gælder alle folkeskoler:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af den sociale baggrund i forhold til faglige resultater.
3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professional viden og praksis

Formål 
Forældrenes interesse for og involvering i elevens skolegang er den enkeltfaktor, der har størst betydning for en klasses sammenhold og dermed for den enkelte elevs skolegang. Formålet med skole-hjem-samarbejdet er derfor at sikre en god dialog mellem skole og hjem, der fremmer den enkelte elevs og klassens trivsel, læring og udvikling.  

Mål 
Målene for skole-hjem-samarbejdet på Grejsdal Skole er: 

1. Fremme elevens og klassens trivsel: Skolen skal være et sted, hvor eleven trives både fagligt og socialt. Dette indebærer samarbejde mellem skolen og hjemmet for at identificere og håndtere eventuelle udfordringer, som den enkelte elev kan opleve.
2. Følge op på den faglige udvikling: I samarbejdet mellem skole og hjem skal der deles information om den enkelte elevs faglige styrker og udfordringer, så der kan skabes de bedst mulige rammer for at eleven udvikler sig fagligt.
3. Støtte fællesskab og sammenhold i forældregruppen: Målet er at hjælpe forældre med at forstå og støtte deres børns uddannelse. Dette kan indebære workshops, informationsmøder, og vejledning om forældreinddragelse i hjemmets læringsmiljø.
4. Sikre et fælles ansvar for dannelse: Elevens og klassens udvikling fremmes ved at hjemmet og skolen i fællesskab tager ansvar for elevens udvikling og dannelse. Dette inkluderer at fremme værdier som ansvar, engagement og inklusion.
5. Skabe en åben og positiv dialog: Det gode samarbejde mellem skole og hjem bygger på en åben, positiv og regelmæssig dialog. Forældrene skal opleve, at deres perspektiver og bekymringer modtages konstruktivt af skolen med målet om at sikre den faglige udvikling og klassens trivsel. Dialogen kan ske både elektronisk i AULA og via møder eller telefonsamtaler.
6. Give plads til forskellighed: Hverken forældre eller elever er ens og derfor skal samarbejdet mellem skole og hjem også tage hensyn til forskellige familiesituationer og behov. 

Måden vi samarbejder på 

Den daglige almindelige kommunikation på Grejsdal Skole sker via Aula. Det betyder, at indkaldelse til møder, kontaktbogsnoter m.m. sendes via Aula. Forældre kan ligeledes kontakte lærere, pædagoger, eller ledelse. Er emnet komplekst tages dialogen telefonisk eller ved et møde.  

Skole-hjem-samarbejdet foregår på forældremøder, individuelle skole-hjemsamtaler og møder efter konkret behov. På sidstnævnte kan eksterne samarbejdspartnere som eks. skolepsykolog, sundhedsplejerske eller talelærer deltage.  

Et almindeligt skoleår består af:

• To forældremøder på alle årgange
• To skole-hjem-samtaler
• Minimum en gang om året opdateres meddelelsesbogen
• Nyhedsbreve fra klassens lærere og pædagoger.

Skolens ansvar 
Det er skolens ansvar at skabe gode rammer for skole-hjem-samarbejdet. Det omfatter at sikre, at hjemmet har viden om elevens udbytte af undervisningen samt viden om den generelle personlige, faglige og sociale udvikling, som vi ser hos den enkelte elev og i klassen som helhed. 

I kan forvente: 

• At lærere og pædagoger samarbejder
• At lærere og pædagoger stiller deres faglige og pædagogiske kompetencer til rådighed i samarbejdet om det enkelte barn og om klassen eller grupper af børn.
• At vi løbende udsender en orientering om hvad der arbejdes med i klassen samt en status på, hvad vi ser i forhold til trivsel, udvikling og hvilke tiltag vi evt. arbejder med i den forbindelse. En gang om måneden udsender vi et månedsbrev med et overblik, så I kan se, hvad der fremadrettet planlægges.
• At vi orienterer jer, hvis jeres barn er blevet syg eller er kommet til skade
• At vi vurderer, om I skal orienteres om hændelser på skolen, og hvordan der er blevet fulgt op på dem.

Forældrenes ansvar 
Skolens forventninger til samarbejdet er, at forældrene indgår aktivt i arbejdet med plan for elevens trivsel, læring og udvikling. En vigtig forudsætning for det er, at elevens basale behov, er dækket. Det omfatter f.eks., at eleverne er udhvilede, har spist og er raske, når de møder i skole og SFO. 

Vi forventer: 

• At I har og udviser tillid til lærernes og pædagogernes arbejde og dømmekraft
• At I spørger, hvis I er i tvivl eller undrer jer over noget
• At I taler med jeres børn om deres skolegang og omtaler skolens personale, de andre børn og deres forældre på en positiv og anerkendende måde
• At I deltager aktivt i møder og arrangementer på skolen
• At I læser beskeder i AULA og benytter AULA til kontaktbogsnoter
• At I melder sygdom via Tabulex fraværsmodulet i AULA og øvrigt fravær meldes via en besked i AULA til klasseteamet

Elevernes rolle 
Vi arbejder målrettet med at alle elever inddrages og høres i forhold til trivsel og læring. Vi bruger bl.a. systemet ”Hjernen og Hjertet” i overgangen fra børnehave til skole og derudover bruger vi også gruppe- og individuelle samtaler. Vi støtter i den forbindelse elevrådsarbejdet og legepatruljen. 

Vi støtter eleverne i at henvende sig til en voksen, hvis det er svært, der er drillerier, eller der er noget helt andet de tumler med. 

Desuden arbejder vi på, at eleverne kan deltage og bidrage til dialog og samtale om trivsel og udvikling på et niveau, som passer til den enkelte elevs alder og formåen.

Godkendt i skolebestyrelsen januar 2024

Undervisningsmiljøvurdering 2023 – Grejsdal skole

Ligesom arbejdspladser skal have en arbejdsmiljøvurdering, så skal skoler også minimum hvert 3. år, udfærdige en undervisningsmiljøvurdering. I denne fremhæver skolen dels de resultater som er særligt vigtige at fokusere på, samt udvælger og fremhæver hvordan skolen gerne vil arbejde systematisk med de udvalgte områder. En undervisningsmiljøvurdering har fokus på det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på skolen.

Det kan eksempelvis omhandle:

• Støttemuligheder fra voksne
• Ro og mulighed for koncentration i klassen
• Tryghed i pauser
• Lys, lyd og lugte i klasseværelset
• Adgang til computere, projektor mv.
• Skolens stand og beskaffenhed
• Udeområder
• Sikkerhed

For at lave en arbejdsmiljøvurdering bruger man data fra fx den årlige trivselsmåling som i en stor grad dækker emner i forhold til psykisk, fysisk og æstetiske undervisningsmiljø. Andre datakilder kan være samtaler med eleverne på klasseniveau, samarbejde med elevråd osv. Det pædagogiske personale på skolen kan også påpege indsatsområder, som de på vegne af eleverne ønsker fokus på.

Elevtrivselsmåling foretages fra 20. januar til 20. marts, og eleverne bliver spurgt i 0.-3. klasse og 4.- 6. klasse. Resultaterne af trivselsmålingen anføres herunder i generelle betragtninger, hvor klassernes individuelle rapporter bruges internt på skolen til at arbejde med trivselshandleplaner.

Kortlægning

Vi har til kortlægning af elevernes undervisningsmiljø særligt anvendte følgende:

 

Elevtrivselsmålingen

Med udgangspunkt i elevtrivselsmålingen, har personalet i august 2023 analyseret og planlagt indsatser på klasseniveau, som direkte tager udgangspunkt i resultaterne fra trivselsmålingen.

Til analysen af data, har der været fokus på de steder hvor vi lykkes på klasseniveau, samt de steder hvor eleverne fortæller os at der er noget at arbejde med.

Som model for handleplanerne har vi brugt SMTTE modellen.

Overordnede tendenser fra den samlede trivselsmåling har været drøftet med skolebestyrelsen.

Kortlægningens resultater - positive tendenser

• Størstedelen af eleverne er glade for både skolen (80%) og særligt glade for deres klasse (92%)
• Eleverne er meget tilfredse med pauserne på skolen
• Eleverne giver udtryk for at kunne koncentrere sig i timerne 0.- 3. klasse (83%), der er dog en mindre tendens i 4. - 6. klasse (73%)
• Halvdelen af eleverne i 0.- 3. klasse oplever at have indflydelse på hvad der laves i timerne.

Kortlægningens resultater - negative tendenser

• Mange elever føler sig til tider alene i skolen (39%)
• halvdelen er bange for at blive til grin i klassen
• Kun 15% af eleverne oplever at have indflydelse på indholdet i timerne fra 4. - 6. klasse

Af eleverne i 4. - 6. klasse, oplever 89% at timerne er kedelige

Undervisningsmiljøvurdering 2023

Kvalitetsnotat vedr. Grejsdal Skole
Alle skoler i Danmark skal have en skoleudviklingssamtale med skolechefen. Skoleudviklingssamtalen skal indgå som et element i et samarbejde mellem kommunen og skolen og i den løbende lokale dialog om skolens udvikling. Samtalerne skal pege på indsatser, der kan skabe den ønskede udvikling og mulighed for forbedringer på skolen. På Grejsdal Skole har vi haft skoleudviklingssamtale med skolechef Ulla Riisbjerg Thomsen og afdelingsleder i Uddannelse & Læring Søren Klindt i maj 2024. I dette notat orienteres om de indsatser Grejsdal Skole har valgt at sætte fokus på.
Elevtrivsel
I skoleåret 2024-2025 har vi på Grejsdal Skole øget fokus på skolens fællesskaber. Det store fællesskab, som skolen udgør i sin helhed, dyrker vi, fx når alle er samlet til morgensang. Vi prioriterer fælles emneuger og særlige dage herunder skolefest. Derudover er der mange mindre fællesskaber. Klassefællesskabet er omdrejningspunktet for børnenes hverdag, og her arbejder vi bl.a. med trivselsårsplaner, som justeres løbende. En af de ting, vi blev opmærksomme på i elevernes trivselsmåling 2024, er, at flere af eleverne på alle skolens trin oplever en tvivl på, om
2
klassekammeraterne kan lide dem eller direkte har en frygt for at blive til grin. Det taler ind i, at det er en af vores fornemste opgaver, at skolen er et sted for alle, og at alle har en oplevelse af, at man er noget værd i sig selv.
Vi har i det kommende skoleår et samarbejde med DCUM (Dansk Center for UndervisningsMiljø) omkring den legende tilgang til det faglige stof i alle fag – fællesskabende didaktik. 5. årgang er udvalgt som den primære årgang i samarbejdet, men det bredes også ud til alle klasser.
National Overgangstest
Vi kan se i resultaterne fra testen, at eleverne klarer sig rigtig godt, når fokus er på læseindlæring, men når de så rent teknisk kan læse, og de skal holde læsningen ved lige, så klarer eleverne sig knap så godt. Derfor vil vi øge vores fokus på læselyst og læsetræning især på mellemtrinnet. Det er bl.a. et tema på fagudvalgsmøder hen over året. Derudover vil vi også undersøge, om der er en sammenhæng mellem læselysten og fokus på læsning i hjemmet.
I matematik har vi et samarbejde med matematikkonsulenten fra Vejle Kommune om at udarbejde en progressionsplan for faget hen over alle klassetrin. Også her vil bevægelse og en legende tilgang til fagets indhold være et fokusområde.