Skolebestyrelsen har i 2023 vedtaget et sæt fællesskabsregler, som vi følger på Grejsdal Skole.

Regler for fællesskabet på Grejsdal Skole.

På Grejsdal skole skal alle kunne trives, være trygge i sunde og givende fællesskaber med hinanden. Nedenstående skal danne grundlag for en god og tryg skole- og SFO-dag, hvor vi kender rammerne.
Helt grundlæggende følger vi disse bærende principper:

• Vi bruger vores sunde fornuft
• Vi viser hensyn til andre med vores adfærd
• Vi tolererer aldrig mobning, vold, trusler eller grænseoverskridende sprogbrug
• Vi taler pænt, både med hinanden, om hinanden og om os selv

Nedenstående anvisninger skal altid overholdes:

• Vi færdes roligt, når vi færdes indendørs. Vi går når vi er indendørs og tager hensyn til andres undervisning med vores adfærd
• Vi er ansvarlige for vores eget nærområde, dvs. vi rydder op efter os selv, både i undervisning, pauserne og SFO.
• Vi bliver på skolens område, som begrænser sig til undervisningsområder, samt anviste udeområder, ellers skal vi have en aftale med en lærer.
• Færdsel på skrænten? (Input ønskes på personalemøde)
• Vi respekterer hinandens og skolens områder og inventar. Derfor spørger vi altid om lov inden vi låner/bruger andres og skolens ting, og færdes kun der hvor det er meningen
• Vi opfører os ordentligt på de sociale medier, da opførsel her kan påvirke det, der sker i skolen
• Vi bruger mobiltelefoner således at vi ikke udstiller andre
• Der spilles kun fodbold på multibanen og boldbanen (5. og 6. Årgang)
• I skoven og på skrænten passer vi på naturen og bliver på jorden med vores aktiviteter
• I morgentrafikken følger vi alle, skolepatruljens anvisninger for vores alles sikkerhed

Vi ønsker at alle skal have en god og tryg skoledag, og derfor skal alle bidrage, ved at overholde ovenstående ordensregler. I særlige tilfælde hvor omstændigheder kræver det, kan det enkelte team midlertidig skærpe reglerne, for at opretholde et godt læringsmiljø.

Ordensreglerne henviser i øvrigt til:
Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen

Ovenstående er behandlet i skolebestyrelsen i 2023

Grejsdal Skoles antimobbestrategi

Mobning er en alvorlig ubalance i fællesskabet – og vi tolererer det ikke på Grejsdal Skole. Derfor forebygger vi, vi handler og vi følger op – altid med barnets trivsel og fællesskabets styrke som mål.

Hvad er mobning?

Mobning er ikke bare drilleri. Det er, når et barn gentagne gange bliver udelukket eller nedværdiget. Mobning er et gruppefænomen – med roller som mobber, offer og tilskuere. Det kan ske fysisk eller digitalt og viser, at fællesskabet er i ubalance.

Vores værdier

Alle børn har ret til tryghed og fællesskab. På Grejsdal skole har vi tre værdier, som præger fællesskabet i skolen og SFO'en:

·         Ansvarlighed: Vi tager ansvar og følger op, når noget går galt.

·         Anerkendelse: Vi taler åbent og konstruktivt – også når vi er uenige.

·         Mangfoldighed: Vi respekterer forskellighed og viser tolerance.

Forebyggelse

Vi arbejder systematisk for at skabe trivsel:

·         Ledelsen: Sikrer, at strategien er kendt, evalueret og justeret. Følger op på trivselsmålinger og handleplaner.

·         Medarbejdere: Forebygger og handler ud fra faglig viden. Er tydelige klasserumsledere og arbejder med digital dannelse.

·         Elever: Kender deres ansvar og bruger strategien Sig stop, gå væk, find en voksen.

·         Forældre: Er rollemodeller, engagerer sig i fællesskabet og taler med børnene om trivsel og digital adfærd.

Vi styrker desuden fællesskabet gennem elevråd, legepatrulje, trivselsdag og fælles traditioner.

Hvis mobning opstår

Vi handler hurtigt og målrettet – med fokus på fællesskabet, ikke kun enkeltpersoner.

Processen:

1.    Analyse: Vi afdækker problemet og årsagerne.

2.    Handleplan: Ledelsen udarbejder en plan senest 10 arbejdsdage efter konstatering. Planen indeholder konkrete kort- og langsigtede tiltag.

3.    Opfølgning: Vi evaluerer og justerer, indtil balancen er genskabt.

Handleplanen involverer elever, forældre, lærere og evt. fagpersoner, hvor alle parter har ansvar for at bidrage konstruktivt.

Læs også (Findes på skolens hjemmeside):

·         Grejsdal Skoles ”Princip for Skole-hjem-samarbejde”

·         Grejsdal Skoles ”Princip for brug af digitale medier”

·         Grejsdal Skoles fællesskabsregler

Godkendt i skolebestyrelsen januar 2026

Undervisningsmiljøvurdering 2023 – Grejsdal skole

Ligesom arbejdspladser skal have en arbejdsmiljøvurdering, så skal skoler også minimum hvert 3. år, udfærdige en undervisningsmiljøvurdering. I denne fremhæver skolen dels de resultater som er særligt vigtige at fokusere på, samt udvælger og fremhæver hvordan skolen gerne vil arbejde systematisk med de udvalgte områder. En undervisningsmiljøvurdering har fokus på det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på skolen.

Det kan eksempelvis omhandle:

• Støttemuligheder fra voksne
• Ro og mulighed for koncentration i klassen
• Tryghed i pauser
• Lys, lyd og lugte i klasseværelset
• Adgang til computere, projektor mv.
• Skolens stand og beskaffenhed
• Udeområder
• Sikkerhed

For at lave en arbejdsmiljøvurdering bruger man data fra fx den årlige trivselsmåling som i en stor grad dækker emner i forhold til psykisk, fysisk og æstetiske undervisningsmiljø. Andre datakilder kan være samtaler med eleverne på klasseniveau, samarbejde med elevråd osv. Det pædagogiske personale på skolen kan også påpege indsatsområder, som de på vegne af eleverne ønsker fokus på.

Elevtrivselsmåling foretages fra 20. januar til 20. marts, og eleverne bliver spurgt i 0.-3. klasse og 4.- 6. klasse. Resultaterne af trivselsmålingen anføres herunder i generelle betragtninger, hvor klassernes individuelle rapporter bruges internt på skolen til at arbejde med trivselshandleplaner.

Kortlægning

Vi har til kortlægning af elevernes undervisningsmiljø særligt anvendte følgende:

Elevtrivselsmålingen

Med udgangspunkt i elevtrivselsmålingen, har personalet i august 2023 analyseret og planlagt indsatser på klasseniveau, som direkte tager udgangspunkt i resultaterne fra trivselsmålingen.

Til analysen af data, har der været fokus på de steder hvor vi lykkes på klasseniveau, samt de steder hvor eleverne fortæller os at der er noget at arbejde med.

Som model for handleplanerne har vi brugt SMTTE modellen.

Overordnede tendenser fra den samlede trivselsmåling har været drøftet med skolebestyrelsen.

Kortlægningens resultater - positive tendenser

• Størstedelen af eleverne er glade for både skolen (80%) og særligt glade for deres klasse (92%)
• Eleverne er meget tilfredse med pauserne på skolen
• Eleverne giver udtryk for at kunne koncentrere sig i timerne 0.- 3. klasse (83%), der er dog en mindre tendens i 4. - 6. klasse (73%)
• Halvdelen af eleverne i 0.- 3. klasse oplever at have indflydelse på hvad der laves i timerne.

Kortlægningens resultater - negative tendenser

• Mange elever føler sig til tider alene i skolen (39%)
• halvdelen er bange for at blive til grin i klassen
• Kun 15% af eleverne oplever at have indflydelse på indholdet i timerne fra 4. - 6. klasse

Af eleverne i 4. - 6. klasse, oplever 89% at timerne er kedelige

Undervisningsmiljøvurdering 2023

 

Baggrund

Teknologien er i en rivende udvikling indenfor alle områder. I privatlivet, i skolelivet, i

uddannelseslivet, og i erhvervslivet bliver digitale medier i stigende grad indarbejdet som en naturlig og værdiskabende del af den daglige praksis. Derfor har den danske regering et særligt fokus på at digitale medier også bliver en integreret og dermed naturlig del af den måde man forstår folkeskolens fag.

IT og mediers indtog i folkeskolen anser skolebestyrelsen som en overvejende positiv

udvikling. Men denne udvikling stiller også forældre, elever og skole overfor nogle fælles

udfordringer, såsom:

• Sociale medier og computerspil kan fremme kommunikation og fællesskab mellem børnene, men tillige kan antage en både ligefrem og rå tone, og dette kan potentielt ende med social udstødelse og mistrivsel hos det enkelte barn.
• Børns og unges øgede brug af digitale medier kan få indflydelse på den enkeltes sundhed, idet både kost, motion og søvn kan nedprioriteres til fordel for forholdsvist stillesiddende deltagelse i diverse aktiviteter på internettet. Og dette suppleres ofte af et socialt gruppepres om hele tiden at være ”online”.

Ovenstående udfordringer aktualiserer et fælles ansvar for at skabe rammer om brugen af digitale medier i samarbejde mellem det pædagogiske personale og forældre til elever på Grejsdal Skole.

Skolebestyrelsens princip for området digitale medier

I Vejle Kommune er der udarbejdet en klar og omfattende IT-strategi, som også Grejsdal Skole er en del af. For Grejsdal Skole er der sat en dagsorden, der handler om at udvikle fagene med IT, og som gennem målrettet arbejde og kritisk stillingtagen skal udvikle elevernes digitale dannelse. Digitale medier indgår derfor som en naturlig og integreret del af undervisningen, og der er sat en meget vigtig fælles dagsorden, der handler om, at udvikle elevernes/børnenes digitale dannelse bl.a. gennem dialog og læring af ordentlig (etisk) og lovlydig (moralsk) anvendelse og færden på internettet.

Til sammen skal forældrenes og skolens fælles ansvar og samarbejde skabe bedre betingelser for eleverne/børnenes læring og trivsel.

Formål

Princippet for IT og medier skal sikre:

• at Grejsdal Skole i tråd med Vejle Kommunes IT-strategi gør digitale medier til en vigtig del af elevernes arbejde med og i fagene.
• Rammer for samarbejde mellem forældrene og Grejsdal Skole omkring elevernes anvendelse af IT og medier i pauser og SFO
• at forældrene får et grundlag for, at tage ansvar og bidrage til eget barns brug og anvendelse af IT og medier

Mål

• Eleverne skal i stigende grad opleve IT og medier som naturligt integreret i fagene, herunder, hvordan de kan indgå i et lærende og værdiskabende samarbejde med andre.

• Eleverne skal i skoleforløbet lære hvordan man gebærder sig ordentligt (etisk) og lovlydigt (moralsk) på internettet.

• Eleverne skal i stigende grad opleve, at forældrene og Grejsdal Skole samarbejder (kommunikerer) omkring den enkelte elevs måde at bruge og anvende IT og medier på.

Brugen af skolens digitale medier

Skolens digitale medier er primært til brug i undervisningen.

Der er følgende rammer om brugen af IT i pauser og i SFO-tid:

Eleverne må som udgangspunkt ikke anvende skolens IT-udstyr i pauser eller SFO, undtaget efter konkret aftale.

Undtaget herfra er, hvis digitale medier indgår i en pædagogisk aktivitet – dette kan både være for hele klasser, grupper af elever eller enkeltelever.

Når elever bruger devises i skolen (både skolens og elevens egne medbragte), gælder følgende:

• Værktøjer, spil o.lign. skal til enhver tid overholde PEGI’s aldersmærker (som sikrer at børn kun møder alderssvarende indtryk via de digitale medier)
• Alle skal overholde god Web-etik på internettet. Man må på ingen måde genere andre brugere af nettet. Danske og internationale love og regler om ophavsret m.m. skal overholdes af brugeren.
• Elevernes misbrug af sociale medier og AULA, som enten er ulovlig eller skadelig for enkelt elever eller skolens omdømme, vil der blive grebet ind over for af skolens ledelse.
• Eleven har selv ansvaret for de handlinger, som han eller hun foretager på internettet. Skolen kan på ingen måde gøres ansvarlig for elevens eventuelle misbrug af internettet.

Mobiltelefon skal fortsat være slukket i timerne med mindre den bruges som et redskab ifølge aftale med læreren. Det samme gælder smartwatch og andre ure, som har adgang til mail, internet, opringningsfunktion mm.

Mobiltelefoner bruges heller ikke i pauser eller i SFO, medmindre de indgår i en planlagt pædagogisk aktivitet.

Skolens ansvar

• Skolen forholder sig til, hvordan man i dagligdagen kan involvere forældrene som medansvarlige for elevernes brug og anvendelse af IT og medier.

• Skolen forholder sig til, om man kan inddrage lokalsamfundet i emner omkring IT og medier.
• Skolen fører tilsyn med elevernes færden på internettet i skoletiden, og samarbejder med forældrene om dialogen om denne færden.
• Vi har ikke filter på skolens medier. Vi ser i stedet dialogen som en del af den digitale dannelsesproces og vil tale med børnene om de problematikker, der kan opstå, hvis de eksempelvis kommer ind på uheldige side eller laver ulovligheder.
• Skolen udarbejder udmøntning af principperne, herunder konkrete retningslinjer og passende konsekvens, hvis retningslinjerne overtrædes

Forældrenes ansvar

• Som forældre har man ansvar for, at børnene bruger de sociale medier med omtanke, respekt og ansvarlighed både på og uden for skolen. Forældrene skal oplyse deres børn om det etiske og moralske ansvar, der er forbundet med brug af de sociale medier. For at skabe et fælles grundlag kan dette gøres aktivt via aftaler indgået i klasseforældrerådene.
• Bliver man som forældre ringet op vedrørende konflikter i skoletiden fra barnets mobil, så bør man opfordre barnet til at kontakte en voksen. Vi forventer, at I som forældre har tillid til, at personalet løser konflikten bedst muligt.
• Hvis man som forælder har behov for at få kontakt med sit barn i løbet af skoledagen, bedes man ringe til skolens kontor (eller SFO’ens telefon).
• Skolen opfordrer forældre til følge med i deres børns færden på de sociale medier.

I den forbindelse henviser skolen til Medierådets 10 gode råd - når børn går online

http://www.Medieraadet.dk

Samt Pegi’s aldersmærker, se mere på linket nedenfor:

http://www.pegi.info/da/index/id/128

Inspiration til forældre, børn og personale findes på https://www.godagpaanettet.dk/

Princippet er redigeret i skolebestyrelsen den 24. august 2021

Baggrund 
På Grejsdal Skole lægger vi vægt på, at der er en god dialog mellem skole og hjem. Samarbejdet bygger på gensidig tillid og respekt for hinandens roller.  

Rammen om samarbejdet bygger på følgende tre principper, der gælder alle folkeskoler:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af den sociale baggrund i forhold til faglige resultater.
3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professional viden og praksis

Formål 
Forældrenes interesse for og involvering i elevens skolegang er den enkeltfaktor, der har størst betydning for en klasses sammenhold og dermed for den enkelte elevs skolegang. Formålet med skole-hjem-samarbejdet er derfor at sikre en god dialog mellem skole og hjem, der fremmer den enkelte elevs og klassens trivsel, læring og udvikling.  

Mål 
Målene for skole-hjem-samarbejdet på Grejsdal Skole er: 

1. Fremme elevens og klassens trivsel: Skolen skal være et sted, hvor eleven trives både fagligt og socialt. Dette indebærer samarbejde mellem skolen og hjemmet for at identificere og håndtere eventuelle udfordringer, som den enkelte elev kan opleve.
2. Følge op på den faglige udvikling: I samarbejdet mellem skole og hjem skal der deles information om den enkelte elevs faglige styrker og udfordringer, så der kan skabes de bedst mulige rammer for at eleven udvikler sig fagligt.
3. Støtte fællesskab og sammenhold i forældregruppen: Målet er at hjælpe forældre med at forstå og støtte deres børns uddannelse. Dette kan indebære workshops, informationsmøder, og vejledning om forældreinddragelse i hjemmets læringsmiljø.
4. Sikre et fælles ansvar for dannelse: Elevens og klassens udvikling fremmes ved at hjemmet og skolen i fællesskab tager ansvar for elevens udvikling og dannelse. Dette inkluderer at fremme værdier som ansvar, engagement og inklusion.
5. Skabe en åben og positiv dialog: Det gode samarbejde mellem skole og hjem bygger på en åben, positiv og regelmæssig dialog. Forældrene skal opleve, at deres perspektiver og bekymringer modtages konstruktivt af skolen med målet om at sikre den faglige udvikling og klassens trivsel. Dialogen kan ske både elektronisk i AULA og via møder eller telefonsamtaler.
6. Give plads til forskellighed: Hverken forældre eller elever er ens og derfor skal samarbejdet mellem skole og hjem også tage hensyn til forskellige familiesituationer og behov. 

Måden vi samarbejder på 

Den daglige almindelige kommunikation på Grejsdal Skole sker via Aula. Det betyder, at indkaldelse til møder, kontaktbogsnoter m.m. sendes via Aula. Forældre kan ligeledes kontakte lærere, pædagoger, eller ledelse. Er emnet komplekst tages dialogen telefonisk eller ved et møde.  

Skole-hjem-samarbejdet foregår på forældremøder, individuelle skole-hjemsamtaler og møder efter konkret behov. På sidstnævnte kan eksterne samarbejdspartnere som eks. skolepsykolog, sundhedsplejerske eller talelærer deltage.  

Et almindeligt skoleår består af:

• To forældremøder på alle årgange
• To skole-hjem-samtaler
• Minimum en gang om året opdateres meddelelsesbogen
• Nyhedsbreve fra klassens lærere og pædagoger.

Skolens ansvar 
Det er skolens ansvar at skabe gode rammer for skole-hjem-samarbejdet. Det omfatter at sikre, at hjemmet har viden om elevens udbytte af undervisningen samt viden om den generelle personlige, faglige og sociale udvikling, som vi ser hos den enkelte elev og i klassen som helhed. 

I kan forvente: 

• At lærere og pædagoger samarbejder
• At lærere og pædagoger stiller deres faglige og pædagogiske kompetencer til rådighed i samarbejdet om det enkelte barn og om klassen eller grupper af børn.
• At vi løbende udsender en orientering om hvad der arbejdes med i klassen samt en status på, hvad vi ser i forhold til trivsel, udvikling og hvilke tiltag vi evt. arbejder med i den forbindelse. En gang om måneden udsender vi et månedsbrev med et overblik, så I kan se, hvad der fremadrettet planlægges.
• At vi orienterer jer, hvis jeres barn er blevet syg eller er kommet til skade
• At vi vurderer, om I skal orienteres om hændelser på skolen, og hvordan der er blevet fulgt op på dem.

Forældrenes ansvar 
Skolens forventninger til samarbejdet er, at forældrene indgår aktivt i arbejdet med plan for elevens trivsel, læring og udvikling. En vigtig forudsætning for det er, at elevens basale behov, er dækket. Det omfatter f.eks., at eleverne er udhvilede, har spist og er raske, når de møder i skole og SFO. 

Vi forventer: 

• At I har og udviser tillid til lærernes og pædagogernes arbejde og dømmekraft
• At I spørger, hvis I er i tvivl eller undrer jer over noget
• At I taler med jeres børn om deres skolegang og omtaler skolens personale, de andre børn og deres forældre på en positiv og anerkendende måde
• At I deltager aktivt i møder og arrangementer på skolen
• At I læser beskeder i AULA og benytter AULA til kontaktbogsnoter
• At I melder sygdom via Tabulex fraværsmodulet i AULA og øvrigt fravær meldes via en besked i AULA til klasseteamet

Elevernes rolle 
Vi arbejder målrettet med at alle elever inddrages og høres i forhold til trivsel og læring. Vi bruger bl.a. systemet ”Hjernen og Hjertet” i overgangen fra børnehave til skole og derudover bruger vi også gruppe- og individuelle samtaler. Vi støtter i den forbindelse elevrådsarbejdet og legepatruljen. 

Vi støtter eleverne i at henvende sig til en voksen, hvis det er svært, der er drillerier, eller der er noget helt andet de tumler med. 

Desuden arbejder vi på, at eleverne kan deltage og bidrage til dialog og samtale om trivsel og udvikling på et niveau, som passer til den enkelte elevs alder og formåen.

Godkendt i skolebestyrelsen januar 2024

Princip for meddelelsesbog Grejsdal Skole

Meddelelsesbogen bruges som afsæt for en konstruktiv og ligeværdig dialog mellem elev, forældre og skole, så der i fællesskab arbejdes med de næste skridt i elevernes læring og trivsel

Meddelelsesbogen er ikke et kommunikationsværktøj, men et digitalt værktøj, der ligger i MinUddannelse, og som kan tilgås via Aula.

Meddelelsesbogen vil blive opdateret to gange om året. Det sker som udgangspunkt i forbindelse med skole/hjem samtalerne. Hvis hjemmet skal inddrages i indsatsen, aftaler personalet dette med hjemmet. (Det kunne være at spille spil, snakke om klokken, bage, ekstra legeaftaler osv.)

Elevernes stemme skal tænkes ind tidligt i skoleforløbet – dette kan eksempelvis gøres gennem elevsamtaler. 
Indholdet i meddelelsesbogen er praksisnært og peger fremad, imens det understøtter dialogen mellem elev, forældre og skole.

Der udarbejdes meddelelsesbog på alle klassetrin fra 0. – 6. klassetrin

Meddelelsesbogen skal indeholde følgende:

I 0. kl. alsidig udvikling, sprog og matematiks opmærksomhed
1.-4. kl. alsidig udvikling, dansk og matematik
5.-6. kl. alsidig udvikling, dansk, matematik og engelsk. 

Det er væsentligt, at meddelelsesbogen er skrevet med et ressourcesyn: Giver eleven en oplevelse af faglig og social mestring. ·         Hvad er det næste skridt i elevens læring og udvikling? ·         Hvordan styrker vi sammen denne udvikling? Bidrager til, at eleven får øje på egne ressourcer. ·         Inddrag eleven og dennes perspektiv. Arbejder fællesskabende i klassen med elevens ressourcer ·         Fællesskaber forstærker elevers fortællinger om dem selv – eleven oplever sin værdi i fællesskabet.

 

Hvis du vil vide mere: Meddelelsesbog til dialog mellem elev, forældre og skole

Godkendt i skolebestyrelsen marts 2025